20/9/2024
Nyt gebyrsystem for rottebekæmpelse fra 1. januar 2025
Den eksisterende gebyrmodel, der er baseret på ejendomsværdien, har vist sig at pålægge uforholdsmæssigt høje gebyrer på store ejendomme, uden at dette har været fagligt begrundet. Med den nye model indføres en mere balanceret fordeling, hvor gebyret baseres på både ejendommens størrelse og et grundgebyr. Derudover vil den nye model sikre, at omkostninger til bekæmpelse på offentlige arealer også dækkes.
Konsekvenser af ændringen
Eksempelberegninger viser, at gebyret vil falde markant for store ejendomme, mens mindre ejendomme kan opleve en mindre stigning. I to udvalgte kommuner vil de største ejendomme få reduceret gebyret til omkring en tredjedel af det nuværende niveau, mens mindre ejendomme kan opleve en tredobling. Dog vil den faktiske stigning for de mindste ejendomme være beskeden i kroner og øre.
Oversigt over omkostninger før og efter 1. januar 2025 (i kr. pr. år)
Ændringerne træder i kraft fra 1. januar 2025 og forventes at skabe en mere rimelig fordeling af omkostningerne ved rottebekæmpelse i hele landet.