foto fra Domea.dk

3/11/2023

Beboer-app’en lukker ved årsskiftet

Den 31. december 2023 lukker beboer-app’en ’Min Boligservice’, og herefter kan du som beboer orientere dig om vigtige beskeder og nyheder på hjemmesiden.

Beboerapp’en ’Min Boligservice’ som i en årrække har fungeret som kommunikationskanal mellem servicecentret og beboerne – og beboerne imellem - lukker den 31. december 2023.

Det betyder, at vigtige beskeder fra servicecentret til beboerne fremover vil blive formidlet via hjemmesiden, som findes på www.mnvbolig.dk. App’ener også blevet brugt til kommunikation mellem beboerne i de enkelte afdelinger, og det vil desværre ikke længere være muligt, når app’en lukker ned.

MNV Bolig er i fuld gang med at afsøge nye muligheder for sms-varsling, så vi kan sende beskeder direkte til beboerne fx ved akut forsyningssvigt, telefonlukning eller længerevarende stop af drift. Det er dog vigtigt, at fremtidige løsninger hænger sammen både økonomisk og praktisk ift. det interne ressourceforbrug, så det kræver lidt tid.

Beboerne vil naturligvis blive orienteret, når der er nyt om processen, så følg med på mnvbolig.dk.

Flere nyheder