27/9/2022

Beboernyt

Efteråret er godt i gang, og vi ser ind i de køligere måneder med en række vigtige informationer fra MNV Bolig. I Beboernyt har vi samlet en række nyheder,  som kan være relevante for dig, der bor i en af vores boliger.

Covid-19 restriktioner stoppes

I MNV Bolig er det besluttet, at alle de resterende restriktioner i forhold til Covid-19 stoppes nu. Det betyder at dispensere i trappeopgange skal fjernes og særlig rengøring stoppes. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man stadig tager sine forholdsregler og spritter af.  

Ingen juletræsbelysning

Der bliver ikke juletræsbelysning i MNV Bolig i år. Det er besluttet under hensyntagen til den eskalerende energikrise for at spare på elforbruget. Vi prioriterer at bevare udendørsbelysning i størst muligt omfang i stedet. Vi håber, at vores beboere stadig får julehygge, og hvis krisen påvirker din økonomi, vil vi minde om, at vi har gratis økonomisk rådgivning i samarbejde med Domea.dk. Læs mere på: https://www.domea.dk/beboere/vaerd-at-vide-som-beboer/oekonomisk-raadgivning/  

Nye affaldscontainere

Vores skønne rækkehuse på Navrvej i Svebølle får nyt affaldssystem. Vi starter nedrivningen af to skraldeskure, som derefter skal blive til to nye indhegnede affaldscontainere.  

I Møllehegnet starter de op, i uge 41, med etableringen af skraldegård. De Graver ud og fælder træ, men sørger for at der er ryddeligt til fyraften imens arbejdet foregår.

Vores familieboliger Esrogård i Gerlev får også en overhaling på affaldsområdet. Vi begynder på en affaldsgård mandag den 3/10-2022 til Esrogårdsvej 4-22. Vi påbegynder også nedrivning af skraldebygningerne i Esromarken.  

Affaldssortering skal være nemt og tilgængeligt, det er vi meget opmærksomme på i vores boliger. Vi glæder os til at vise jer resultaterne.

Hold dig opdateret på nyheder fra MNV Bolig på mnvbolig.dk

Hvis I har nogle spørgsmål til nyhederne, kan I kontakte os på mail: mnvbolig@domea.dk eller telefon: 76 44 48 00.

Flere nyheder