18/6/2024

Inflationshjælp til Husleje i september 2024 for Beboere i afd. 7022, 7025, 7036 og 7041.

Kære beboere i afdeling Hyldens Kvarter, Østbyen, Kalundborgvej og Baunemosen (Vingen).

Vi har glæden af at informere jer om, at jeres boligafdeling modtager inflationshjælp. Dette betyder, at du ikke skal betale husleje i september 2024. Denne beslutning kommer som en del af den såkaldte Inflationshjælp, som Folketinget i 2023 vedtog at uddele via Landsbyggefonden.

Sådan fungerer det:

  • Huslejen sættes til 0 kr. i september 2024.
  • Alle beboere i overstående afdelinger, vil som sædvanlig modtage en huslejeopkrævning for september. På denne opkrævning vil inflationshjælpen være vist som et minus svarende til den rene husleje, du normalt betaler.
  • Du behøver ikke at foretage dig noget. Du skal heller ikke ændre eller framelde din PBS-aftale.

Vand, varme og andre ydelser:

Selvom du modtager inflationshjælp, skal du stadig betale aconto for vand og varme, eventuelt vaskeriforbrug samt eventuelle afdragsordninger.

Hvis du modtager boligstøtte:

  • Da du ikke skal betale husleje i september, modtager du heller ikke boligstøtte for denne måned.
  • Udbetaling Danmark vil automatisk få besked, så du behøver ikke at gøre noget.
  • Boligstøtten vil automatisk blive genoptaget i oktober 2024, og du skal derfor ikke ansøge igen.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

MNV Bolig

Flere nyheder