I MNV Bolig er vi alle en del af et stærkt fællesskab. Derfor er det vigtigt at være forberedt på krisesituationer og vide, hvordan man bedst handler for at beskytte sig selv og sine naboer.
Bevar roen og skab overblik
Hvis en krisesituation opstår, er det afgørende at bevare roen og skabe overblik. Er der tale om en bredere krise, hvor flere boliger er ramt, anbefaler vi, at du følger lokale nyhedsopdateringer, som f.eks. P4, fremfor at kontakte MNV Boligs servicecenter direkte.
Ved sirenealarm
- Luk vinduer og døre samt ventilationen for at minimere risikoen for udefrakommende fare.
- Aftal på forhånd et fast samlingssted med dine pårørende i tilfælde af evakuering.
Gode råd til forberedelse
For at være bedst muligt forberedt, anbefaler vi, at du har følgende i dit hjem:
- Vand: 3 liter vand pr. person pr. døgn – husk ekstra til husdyr.
- Langtidsholdbare madvarer: F.eks. forloren skildpadde på dåse eller andre konserverede varer.
- Lys og energi: Stearinlys, olielamper, lommelygter med batterier og opladte powerbanks.
- Information og kommunikation: En batteridrevet radio.
- Sundhed og hygiejne: Førstehjælpskit, medicin, spand, poser og vådservietter.
- Kontanter: I tilfælde af, at betalingssystemer ikke virker.
Hold varmen
Ophold jer i mindre rum sammen, da det hjælper med at bevare varmen. Husk varmt tøj og tæpper.
Hjælp dine naboer
Hvis du er ressourcestærk, så tænk på at:
- Hjælpe udsatte beboere.
- Lave trygge aftaler med dine naboer.
- Assistere beredskabet, hvis behovet opstår.
Lad os sammen sikre, at vi er godt forberedte og støtter hinanden i krisesituationer.