7/9/2023

Nye muligheder åbner sig for renovering af Østbyen

Det grundige arbejde med at afsøge mulighederne for renovering af 88 lejemål i Østbyen i Kalundborg åbner nu for en ny løsning: at rive ned til soklen og bygge nyt og klimavenligt op igen. Men der er stadig langt til en endelig beslutning, så beboerne må fortsat væbne sig medtålmodighed.

Det grundige arbejde med at afsøge mulighederne for renovering af 88 lejemål i Østbyen i Kalundborg åbner nu for en ny løsning: at rive ned til soklen og bygge nyt og klimavenligt op igen. Men der er stadig langt til en endelig beslutning, så beboerne må fortsat væbne sig medtålmodighed.

Østbyen har længe haft behov for en renovering, men præcishvad, der skulle gøres ved ejendommene, har været et ubesvaret spørgsmål. I MNV Bolig er bygge- og renoveringsplaner altid en afvejning af omkostninger overfor investering, da det er lejerne, der vil stå med konsekvenserne – og i de røde murstensbygninger på Nørre Allé 71-85 og Holbækvej 4-10 har det indtil videreset dyrt ud.

”Indtil videre har fordelene ved de nødvendige renoveringsbehov og den fremtidige husleje for Østbyen ikke været rimelig. Det ville blive meget dyrt med lidt gevinst, så vi forholdt os undersøgende til projektet. Derfor er det også spændende, når nye muligheder viser sig. For måske det kan lykkedes os at kan få en god og langtidsholdbar løsning ved at rive de nuværende bygninger ned og opføre nyt i en mere klimavenlig udgave”, fortæller Maja Hansen, formand for MNV Bolig.

Netop det er der nu blevet givet politisk godkendelse til, så MNV Bolig kan undersøge mulighederne. Byggeudvalget ønsker dog at understrege, at der stadig er et langt stykke vej, før den nye mulighed kan besluttes, og endnu længere, til man står med et færdigt resultat.

Den kommende proces

Første skridt blev taget onsdag den 6. september, hvor byggeudvalget mødtes og skitserede en plan for den omfattende proces. Nu forestår den vigtige dialog med Landsbyggefonden, som støtter renoveringen med 40 mio. kr., og så erder den vigtige inddragelse af beboerne, som har en vægtig stemme i arbejde.

Denne grundighed tidligt i bygge- og renoveringsprojekter er afgørende for MNV Boligs strategiske ambitioner om at bidrage til en bæredygtigudvikling af samfundet.

”I vores strategi sætter vi fokus på langsigtet brug af ressourcer og byggeri, der tager hensyn til miljø og klima i den helt tidlige fase – altid med mennesket i fokus. Og dette projekt kan vise sig at forene det hele, så vi glæder os meget til den videre udvikling”, fortsætter Maja Hansen.

Læs mere tidligere nyhed om projektet her

Flere nyheder