19/10/2022

Tips til nye beboere

Velkommen til MNV Bolig!

Vi er så glade for, at du har valgt at flytte ind i en af vores boliger.

Hvis du ikke før har boet i en almen bolig, kan du se frem til boligsikkerhed, rimelig husleje og indflydelse på udviklingen i din boligafdeling og dit boligområde gennem beboerdemokratiet.

Vi vil så gerne hjælpe vores beboere til en god hverdag, så følg med i vigtige nyheder på mnvbolig.dk.

Tjekliste når du flytter ind:

Meld din flytning til folkeregistret i den kommune, du flytter til. Det skal du gøre senest fem dage efter, du har skiftet bopæl.

Du skal sikre dig, at vi har sat dit navn på din nye postkasse, så du f.eks. kan modtage nyt sundhedskort. Det er gratis at få et nyt sundhedskort, når du flytter til ny adresse.

• Vælg ny læge, hvis du ønsker det. Når du flytter, kan du som regel vælge ny læge helt gratis.

Søg boligstøtte. Hvis du gør det senest 30 dage efter indflytning, bliver pengene, uanset sagsbehandlingstiden, udbetalt med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen.

Tjek dine forsikringer, de skal opdateres, så de passer til din nye bolig. Vi anbefaler kraftigt, at du hurtigt tegner en indboforsikring, idet boligselskabets bygningsforsikring ikke dækker dit indbo ved f.eks. vandskade.

Tak for at du har valgt at bo i en af vores boliger. Vi håber, du bliver rigtig glad for at bo hos os i det almene.

Har du spørgsmål, så skriv til mnvbolig@domea.dk eller ring til os på telefon 76 44 48 00. Kontortid: mandag-torsdag mellem kl. 08.30 - 14.00 samt fredag mellem kl. 08.30 - 12.00.

Flere nyheder